Betydning af ordet “Kulmination”

Kulmination betyder toppunkt eller højdepunkt i en proces eller begivenhed. Det kan også referere til det tidspunkt, hvor noget når sit mest intense eller afgørende stadie. Ordet kulmination bruges ofte til at beskrive det mest markante eller betydningsfulde punkt i en udvikling eller begivenhed.

Eksempler på brug

  • Kulminationen af dramaet kom, da hovedpersonen afslørede sin store hemmelighed.
  • Det hele nåede sin kulmination, da fyrværkeriet lyste himlen op.
  • Forholdet mellem de to kulminerede desværre i en stor skænderi.
  • Optagelserne kulminerede i en intens kampscene mellem heltene og skurken.
  • Spændingen i rumænien kulminerede, da heksejagten begyndte.
  • De romantiske følelser kulminerede, da de to endelig kyssede hinanden.
  • Tragedien kulminerede, da den elskede karakter døde i hovedpersonens arme.
  • De politiske spændinger kulminerede, da demonstrationerne begyndte.
  • Konflikten mellem naboerne kulminerede, da politiet måtte tilkaldes.
  • Handlingen kulminerede, da skurkens ondskabsfulde plan blev afsløret.
  • Den intense musik opbyggede sig og kulminerede i en storslået finale.
  • Kulminationen af dette eventyr vil chokere og røre dine følelser.
  • Rivaliseringen mellem holdene kulminerede i en hidsig fodboldkamp.
  • Intrigen kulminerede, da løgnene blev afsløret for alle at se.
  • Det romantiske drama nåede sin kulmination, da hovedpersonen valgte mellem to elskere.
  • Det emotionelle pres kulminerede, da hovedpersonen brød sammen i tårer.
  • Konflikten mellem landene kulminerede, da krigen brød ud.
  • Kulminationen af filmen var så uventet, at publikum sad chokerede tilbage.
  • Hele forløbet kulminerede, da mysteriet om den forsvundne skat blev opklaret.
  • Den dramatiske historie kulminerede i et uforglemmeligt klimaks.

Synonymer

  • Højdepunkt: Det punkt, hvor noget når sit mest intense eller afgørende punkt.
  • Klimaks: Det højeste punkt i en udvikling eller forløb.
  • Toppunkt: Den højeste eller mest betydningsfulde del af noget.
  • Afslutning: Punktet hvor noget ender eller slutter.

Antonymer

  • Begyndelse: Starten på noget, modsat kulminationen af en proces
  • Mellemstation: Et punkt i midten af en proces eller en række begivenheder
  • Forstadie: Et tidligt stadie inden kulminationen af noget

Etymologi

Ordet kulmination stammer fra det latinske ord culminatio, som betyder toppunkt eller højdepunkt. I dansk refererer kulmination til det punkt, hvor noget når sin højeste grad eller intensitet. Det bruges ofte metaforisk til at beskrive en process eller begivenhed, der når sit klimaks eller toppunkt.

karakterderforagensfor-selvironivasalukurantidiommedlemskab